Skumbanan

Fra WikiWegge
Skift til: Navigation, Søgning

Hvis du har fulgt et link direkte til denne side, er det efter al sandsynlighed fordi du har forsøgt at sælge eller købe noget i den forkerte Usenet-gruppe. Traditionen på de danske nyhedsgrupper er at alle former for køb og salg skal ske i grupperne dk.marked.*. Salgsannoncer der bliver sendt til andre grupper, bliver normalt besvaret med bud på en eller flere skumbanener. Denne tradition er ikke nem at gennemskue for nyankomne, så derfor har jeg lavet denne side der kan give en lidt mere sober forklaring.

Indholdsfortegnelse

Spørgsmål og svar om skumbananer

Er dit spørgsmål ikke besvaret, kan du tilføje det via rediger ovenfor. Tilsvarende hvis du mener at have et bedre svar end dem der allerede er givet.

Jeg er seriøs sælger, så hvorfor får jeg kun useriøse bud?

Du har sendt din salgsannonce til en diskussionsgruppe. Og i diskussionsgrupper bliver bud altid gjort op i skumbananer.

Jeg pointerede at jeg kun ville have seriøse bud, og nu sviner folk mig til?

En skumbanan er det eneste seriøse bud der kan gives i en diskussionsgruppe. Enkelte bud lydende på 3 piratos er observeret, men den slags hører til sjældenhederne. Du skal betragte buddene som en venlig, men bestemt henstilling om at du sætter dig bedre ind i tingene.

Hvad skal jeg gøre nu?

Start med at fjerne din salgsannonce fra gruppen. Det forsvinder din salgsannoce ikke af, men det viser i det mindste vilje. Afhængig af hvilken nyhedslæser du bruger, er der måske hjælp at hente her. Når du har cancelled (tilbagetrukket) din annonce, skriver du en undskyldning i gruppen, og lover ikke at gøre det igen!

Hvordan finder jeg den rigtige gruppe at købe eller sælge noget

Søg efter marked på www.usenet.dk


Er der nogen der kan tage et billede af en skumbanan og sende det til mig ?


Anonym Spørger: 'Mon det er meningen at 'gud og hvermand' kan redigere i din tekst :-)'

Ja, det er det der er pointen med en Wiki :-) Naturligvis betyder det så også at andre kan flytte rundt på tingene som det passer dem.

Og i dette tilfælde ville jeg nok flytte spørgsmålet til Diskussion:Skumbanan, men for eksemplets skyld får det lov at blive stående. -- /Wegge 22. feb 2005 kl. 00:23 (CET)

Personlige værktøjer