En tilfældig vælgers syn på politik.
Indholdsfortegnelse |
Jeg er personligt af den opfattelse at det nuværende politiske system i Danmark er alt for optaget af at beskytte sin egen eksistens. Derefter skal de højstråbende særinteresser tilgodeses. Og først derefter kommer fornuften ind i billedet. Jeg råber som regel af TV-Avisen, når der er en politiker der træder vande, men det lader ikke til at de kan høre mig. Så når det bliver for slemt, skriver jeg en bandbulle her på denne side eller på min weblog.
Indkomstudligning
Det danske skattesystem, dagpengesystemet, de offentlige pensioner og bistandshjælpen har, set i sammenhæng, det formål at udjævne indkomstforskellene mellem de enkelte borgere. Populært sagt at lade de bredeste skuldre bære det tungeste læs. Og det lykkes tilsyneladende meget godt. Så hvorfor overhovedet ændre på selve fundamentet for det danske velfærdssamfund? Det er der to grunde til. Udligningen koster alt for mange penge på grund af komplicerede særregler. Særregler der tilligemed udhuler værdien af den progressive beskatning. Men vigtigere er at udligningsordningen kører ad to separate spor, som til dels modarbejder hinanden. Mere ...
Energiafgifter
Tag for eksempel energiafgifterne. Den forklaring politikerne giver, når vi spørger om hvorfor en kWh el skal koste 6-7 gange produktionsprisen er at det er en forbrugsregulerende afgift. Og vi kan alle se det logiske i den forklaring. Men desværre holder logikken hurtigt op. For det viser sig at erhvervsvirksomheder kan få godtgjort dele af deres energiafgift. Ikke blot er der huller i forbrugsreguleringen, de er også formuleret så kryptiske at de ikke umiddelbart springer i øjnene. Jeg er ikke selv uddannet skattejurist, så jeg kan ikke udrede alle detaljerne. Men jeg kan godt gennemskue at der ikke er det store incitament til forbrugsregulering når et jernstøberi er fritaget for afgift på processenergi. Mere ...
Offentlige anlæg
Idag (8/9-2004) hørte jeg P1 på vej hjem fra et kundemøde. Jeg dumpede ind midt i en udsendelse om den Københavnske Metro. Og det var barske sager. Oprindeligt var projektet budgetteret til 5 milliarder kroner. Den reelle pris indtil nu har nået 13,5 milliarder kroner. Og det lader til at der stadig vil komme udgifter fremover. Den udgift havde måske været acceptabel, hvis der var kommet noget samfundsnyttigt ud af det. Det er trods alt ikke mere end en halv storebæltsbro. Men desværre lader det til at den samfundsmæssige værdi af metoren er lige så høj som en bro fra Nyborg til Sprogø. Passagererne i Metroen kommer nemlig udelukkende fra busserne. Den manglende indtægt har så tvunget HUR til at indskrænke busdriften i yderområderne. Og der er tilsyneladende ingen der er villige til at tage ansvaret for fadæsen. Man kan spekulere på hvad effekten på den kollektive trafik havde været hvis HUR havde brugt 14,5 milliarder på at køre gratis busser i storkøbenhavn. Mere ...
Hvad kostede Storebæltsbroen egentlig?
Jeg kan se at mange ender på denne side i en søgen efter prisen på Storebæltsbroen. Jeg har derfor prøvet at finde frem til nogle officielle tal. A/S Sund & Bælt oplyser på deres hjemmeside at "De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet beløb sig til 21,4 mia. i 1988-priser. Omkostningerne blev anvendt stort set ligeligt på vej- og baneforbindelsen."
Omregnet efter Danmarks statistiks nettoprisindeks er anlægsudgifterne 31,6 mia. i 2004-priser.
