Kan du ikke lige...
Fra WikiWegge
(Omdirigeret fra Kan du ikke lige.doc)
Brug Google!
Jeg har udviklet et redskab til stressminimering. Det er til dels min egen skyld at jeg har været nødt til at tage så drastiske midler i brug, men nu skal det være. Igennem de seneste par år har jeg tilsyneladende været den der har taget mig mest tid til at løse mine kollegaers henkastede "Kan du ikke lige ..." opgaver. Og det har naturligvis resulteret i at det er nemmere at spørge mig, end det er at bruge 10 minutter på at tænke sig om. Så derfor har jeg udviklet konceptet "Kan du ikke lige"-blokken:
'Kan du ikke lige'-blok
- Har du selv søgt på Google?
- Udfyld en gul seddel. Kan opgaven ikke beskrives på en seddel er den ikke en 'Kan du lige' opgave.
- Placer sedlen i nedenstående ramme, hvis der er plads. Er der ikke plads, har jeg ikke tid.
- Hvis din opgave er vigtigere end den der allerede er der, kan du diskutere det med ejeren af den første. Jeg vil ikke blandes ind i den debat.
Teksten printes ud på et A4-ark, og påføres en firkantet ramme der er marginalt større end en Post-it note. Det udprintede ark monteres synligt på skrivebordet.
