Curriculum Vitae

Fra WikiWegge
(Omdirigeret fra ArbUdd)
Skift til: Navigation, Søgning

Nuværende arbejde

Jeg arbejder med 2nd level support i FKI Logistex. Formelt er jeg ansat som service-ingeniør. I praksis kan det betyde alt fra at tilbringe en dag med ingenting til at springe på en flyver til Tokyo for at løse et problem. Kort sagt er jeg en af de ildsjæle der sørger for at "Mission critical" løsninger virker, uanset hvilke naturkatastrofer der skulle overgå en leverance. Jobbet kan i princippet sammenlignes med andre help-desk funktioner, men der er den forskel at jeg ikke har et standard produkt jeg skal supportere. FKI Logistex leverer individuelt tilpassede løsninger efter behov, så jeg har en meget variererende og, til tider ret hektisk, arbejdsdag.

Uddannelse

Jeg er datamatiker af den gamle årgang, dvs. fra den tid hvor der stadig var plads til at snuse til den egentlige datalogiske discipliner. Derudover har jeg overlevet to års datalogistudier på Århus universitet.

Kronologi

  • 2002 - xxxx Job ved Dator-Crisplant / FKI logistex / Crisplant
  • 2001 - 2002 Job ved Dancontrol Engineering / NEG Micon Controls
  • 1998 - 2001 Job ved Dator
  • 1996 - 1998 Uddannet som datamatiker
  • 1994 - 1996 Diverse arbejde indenfor "flyt ting fra en palle til en anden"
  • 1992 - 1994 Dele af et datalogi studie.
  • 1991 - 1992 Job som lagerkuli ved Jyda-Sekvensa (Møbeldele)
  • 1990 - 1991 Svagstrømsteknisk værkstedskursus
  • 1989 - 1990 Værnepligt ved Fynske livregiment
  • 1973 - 1989 Børnehave, Skole, Gymnasie
  • 21 August 1969: Det første vræl.

Personlige kvalifikationer

Mine primære værktøjskompetencer ligger indenfor C programmering til Unix-platformen. I de senere år har jeg dog beskæftiget mig mere og mere med styringer baseret på Windows (C, Java, MSSQL). Min erfaring er at jeg kan opdyrke en brugbar kompetence på et givet felt indenfor 3-4 uger. Beslutningsdygtighed kommer med tiden, typisk efter 5-6 ugers erfaring.

Jeg har primært beskæftiget mig med logistik, men fra min tid ved NEG Micon har jeg en del erfaring med udvikling og programmering af bareboard systemer og måling af stort set alt hvad der kan måles på en vindmølle.

Velkommen til WikiWegge

Personlige værktøjer